Kan jeg være med selvom jeg bruger briller mere end 50% af tiden?
Ja, men så kræver det at du er villig til at bruge kontaktlinser i undersøgelsesperioden i tilfælde af at du bliver udtrukket til gruppen der ikke skal gå med briller
Kan jeg være med selvom jeg bruger læsebriller?
Ja, du må gerne være med selvom du bruger læsebriller
Kan jeg være med selvom jeg bruger kontaktlinser?
Ja, du må gerne være med selvom du bruger kontaktlinser
Får jeg et par briller?
Nej, du får ikke nogen briller. Du skal bruge dine egne hverdagsbriller, solbriller, læsebriller eller briller uden styrke
Får jeg penge for at deltage?
Nej, der er ingen honorering i forbindelse med deltagelse i undersøgelsen
Kan jeg være med selvom jeg har haft COVID-19?
Du kan godt være med hvis du har haft corona inden d. 15. december 2021. Hvis du har haft corona mellem d. 15. december 2021 og nu, kan du desværre ikke deltage
Hvad skal I bruge mine resultater til?
Vi ønsker at undersøge om briller har en beskyttende effekt mod COVID-19 smitte, da brug af
briller i så fald kunne være en nem måde at reducere smitten på
Skal man bo et bestemt sted for at deltage?
Nej, du kan deltage lige gyldigt hvor du bor
Hvad hvis jeg skal rejse til udlandet i perioden, kan jeg så deltage?
Ja, du kan stadig godt deltage. Så længe du husker at bruge briller eller ikke bruge briller - alt efter hvilken gruppe du bliver udtrukket til
Hvad skal I bruge mit CPR nummer til?
Vi skal bruge dit CPR nummer for at kunne tilgå oplysninger fra din journal omkring smitte, vaccination og sygdom med COVID-19
Er det sikkert at skrive sit CPR nummer i forbindelse med tilmelding til undersøgelsen?
Ja, vi bruger Electronic Data Capture system (REDCap) som er en sikker webapplikation der anvendes til sikker opbevaring af data i forskningsprojekter i landets regioner
Jeg har tilmeldt mig, men ønsker ikke at være med alligevel
Hvis du ikke ønsker at deltage i undersøgelsen alligevel kan du skrive en mail til os på covidbrille.rigshospitalet@regionh.dk